DAC er en upolitisk medlemsforening med lidt over 300 medlemmer. DAC blev stiftet i 1984 med det formål at skabe opmærksomhed om Afghanistans skæbne og befolkningens situation under den sovjetiske besættelse (1979-1989).
DAC har arbejdet med sundhed i Afghanistan og Pakistan lige siden.
Bestyrelsen i DAC arbejder på baggrund af enkle og indarbejdede vedtægter. I §1 beskrives foreningens formål som: "at yde humanitær hjælp til ofrene for krigshandlingerne i Afghanistan og til landets genopbygning."
2000´erne
Fra 2001-2010 blev DAC‘s arbejde med at forbedre sundhedsforholdene i Afghanistan intensiveret gennem to faseopdelte sundhedsprojekter – fase ll fra 2001-2005 og fase lll fra 2006-2010.
Målsætningen for fase ll var at fortsætte DAC‘s sundhedsarbejde i Gozarah som startede i 1998, og derudover at få udbygget disktrikssundheds-systemet i Gozarah til også at omfatte befolkningen i Pashtoon Zarghoon og Obeh. Dette blev indfriet med etableringen af to større sundhedsklinikker og tre mindre enheder i disse områder, og skete med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer fra Gozarah-distriktet inden for behandlingskapacitet og kompetence samt det uddannelses- og træningsmæssige område.
På baggrund af det store behov for uddannet sundhedspersonale i Vestafghanistan, rettede DAC i fase ll et fortsat fokus mod uddannelse og oplysning - nogle af kerneområderne i DAC‘s arbejde. I april 2005 resulterede dette blandt andet i åbningen af et kollegium for kvindelige sygeplejerske- og jordemorstuderende med plads til 96 kvinder fra både by- og landområderne.
Målsætningen for Fase lll var fortsat at yde sundhedsfaglig hjælp til befolkningen i Gozarah, Pashtoon Zarghoon og Obeh med fokus rettet specielt mod at nå ud til befolkningen i de mere afsidesliggende landområder - heriblandt nomade-befolkningen, kaldet Kutchier, som hører til i disse områder.
Initiativer udviklet i forbindelse med de afsides-liggende områder har siden 2006 blandt andet bestået af de såkaldte mobile sundhedshold, som bringer sundhedsfaglig hjælp og oplysning til befolkningen i de fjerneste yderområder af Herat. Herudover startede DAC i 2008 et initiativ med såkaldte Village Health Development Teams, som består af ægtepar, som arbejder ud fra deres eget hjem i de afsidesliggende landsbyer og har et vist antal tilstødende landsbyer som deres ansvars-område. VHDT‘erne underviser landsbybefolk-ningen i blandt andet i hygiejne, ernæring, spædbørnspleje samt graviditets- og fødselshjælp, og oplyser også befolkningen om ægteskabs- og menneskerettigheder. Dermed hæver VHDT‘erne vidensniveauet, så befolkning selv er med til at skabe en mere bæredygtig udvikling i de afsidesliggende landsbyer.
I de sidste par år har sundhedsarbejdet i Herat også resulteret i en markant modernisering og forbedring af DAC‘s distriktshospital i Gozarah. I 2008 fik hospitalet blandt andet den første såkaldte ”Baby Well Clinic”, der har til formål at hjælpe mor og barn før, under og efter fødsel for at forebygge fødselskomplikationer, infektionssygdomme, fejler-næring og meget mere. Derudover blev der i 2009 blandt andet etableret døgnkirurgi og en blodbank. Forbedringerne af Gozarah disktrikshospital blev i 2010 vist stor anerkendelse da hospitalet blev kåret som modelhospital, som læger, sygeplejere og sygehusadministratorer fra resten af Afghanistan skal lære metoder fra i behandling, forebyggelse og ledelse.
1990´erne
I 1990 overtog DAC en amerikansk klinik i Chitral i det nordvestlige Pakistan nær den afghanske grænse. DAC udbyggede klinikken til et sygehus for de ca. 40.000 afghanske flygtninge i området. Sygehuset havde 30 sengepladser og behandlede i gennemsnit 30-40 ambulante patienter dagligt. Derudover uddannede DAC såkaldte "medics" blandt lokalbefolkningen. "Medics" er sygeplejere med kompetance til at påtage sig et selvstændigt undersøgelses- og behandlingsansvar. Efter Kabulregimets fald i 1992 forlod mange flygtninge Pakistan for at vende hjem og hospitalet blev derfor nedlagt.
I 1993 opfordrede UNICEF, WHO og de afghanske sundhedsmyndigheder DAC til at udstationere et sundhedsmyndigheder DAC til at udstationere et hold sygeplejersker og læger på General Hospital i Herat i det vestlige Afghanistan. General Hospital var det eneste fungerende hospital i Herat provinsen, der dengang havde ca. 600.000 indbyggere (i dag er tallet steget til langt over 1 mio.). På General Hospital arbejdede DAC med at højne hygiejnestandarden og forbedre den kirurgiske afdeling. Derudover underviste DAC personalet, bl.a. i anæstesiologi. DAC standsede dette projekt i 1995, men vi støtter stadig General Hospital med egne midler. Vi er i færd med at renovere hospitalets blodbank og vi støtter dets vaskeri økonomisk.
I 1994 besluttede DAC sig for at ændre retning og fokusere på landbefolkningen, der stort set stod uden adgang til sundhedsfaglig hjælp. DAC undersøgte området grundigt og udarbejdede et forslag til et 3-årigt projekt om primær sundhed i Gozarah distriktet.
På grund af de politiske omskiftelser i Afghanistan i perioden efter Talebans magtovertagelse i 1995 trak Danidas endelige godkendelse ud, men i foråret 1997 faldt alt endelig på plads. DAC‘s udviklingsprojekt om primær sundhed i Gozarah startede i 1998 og vi er stadig i fuld gang. Læs om vores udviklingsprojekt her!
1980´erne
I samarbejde med den franske lægegruppe Médicins Sans Frontières (MSF) sendte DAC i 1985 et mobilt hold med læger og sygeplejersker ind i Afghanistan for at yde medicinsk assistance til befolkningen i de krigsramte områder.
Sammen med Afghanistankomitéen i Norge begyndte DAC i 1987 at planlægge oprettelsen af et hospital i grænseområdet til Afghanistan. Projektet skulle finansieres med lige bidrag fra den danske og den norske stat, men måtte opgives.
I februar 1989 etablerede DAC et nødhospital i Nangahar provinsen i Afghanistan. Det nåede dog kun at fungere i kort tid, inden man blev nødt til at opgive det på grund af raketangreb og fornyede krigshandlinger i området. I stedet rejste de udsendte læger og sygeplejersker til Peshawar i Pakistan, hvor de ydede kirurgisk hjælp til krigsramte mennesker, som f.eks. mineofre. |
